Luksusfælden: når forbruget vokser med lønnen

Den klassiske fælde

Det, jeg ser igen og igen, er, at man ved hver lønstigning får en større og bedre bolig, en dyrere bil og så videre. Jeg gik selv i den. Når lønnen steg, blev boligen større og bilen dyrere. Havde jeg i stedet brugt overskuddet på aktier, var jeg blevet økonomisk fri flere år tidligere, end jeg bliver nu.

På engelsk hedder det lifestyle creep eller lifestyle inflation: forbruget stiger i takt med lønnen (CNBC Select). På dansk kan man kalde det livsstilsinflation, og det er noget andet end den inflation, du kender fra nyhederne. Det er ikke priserne, der stiger, men det, du selv bruger, fordi du har fået råd til mere.

Hvorfor den er svær at se

En lønstigning kommer sjældent som én stor sum. Den kommer som nogle tusind kroner mere om måneden, og de bliver hurtigt brugt på noget, der føles fortjent. Det svære er, at meget af det bliver til faste udgifter: en dyrere husleje, et billån, flere abonnementer. Faste udgifter er nemme at sige ja til og svære at skære ned igen.

De hæver også det beløb, du skal bruge den dag, du vil leve af din formue. Dit FIRE-tal, altså det beløb, du skal have investeret for at kunne leve af din formue, er dit årlige forbrug delt med den procent, du regner med at trække ud om året. Hver krone, forbruget vokser med, gør derfor målet større. Det kan du se i FIRE-beregneren.

Sæt tal på: En lønstigning på 2.000 kr. om måneden, som går helt til forbrug, kræver omkring 686.000 kr. mere i formue, hvis du regner med at trække 3,5 % ud om året. Går halvdelen til investering, er det 343.000 kr., og den halvdel, du investerer, arbejder samtidig for dig i stedet for at gøre målet større.

Det betyder ikke, at du skal leve surt

Jeg synes ikke, rejsen skal være sur og trist. Sparer man, til livet bliver surt, er det ikke sjovt, og når man målet på et budget, der minder om SU, så er det jo det, man skal leve af resten af livet. Jeg vil hellere kunne holde den levestandard, jeg har i dag.

Jeg bruger selv penge med glæde, på bilen og urene for eksempel. Men det er ting, der ikke taber en stor del af værdien det første år, sådan som en ny bil gør, og så længe investeringerne kommer først og købene bagefter, har jeg det helt fint med det. Pointen er altså ikke at sige nej til alt. Pointen er at bestemme, hvor lønstigningen skal hen, før den bliver til forbrug.

Bestem det, før pengene lander

Den enkleste måde er at beslutte det på forhånd: når lønnen stiger, går en fast del af stigningen til investering samme dag, som lønnen går ind, og kun resten må gå til mere forbrug. Så får du lidt mere at leve for nu og en investering, der vokser.

Lad os sige, at lønnen stiger med 2.000 kr. om måneden efter skat, og at halvdelen, 1.000 kr., går til investering hver måned. Med 5 % i afkast om året bliver det til omkring 155.000 kr. efter 10 år og omkring 411.000 kr. efter 20 år, før skat og inflation. Af det har du selv sat 240.000 kr. ind, og resten er afkast. Afkast er aldrig sikkert, så tallene er et regneeksempel, ikke et løfte. Vil du regne med dine egne tal, så prøv renters rente-beregneren.

Beregn dit eget tal

Det letteste er at lade en fast overførsel gå til din investering samme dag, som lønnen går ind, og at hæve overførslen, samme måned som lønnen stiger. Så når pengene aldrig at blive en del af det, du plejer at bruge, og du mærker ikke stigningen som et tab. Resten af stigningen er din at bruge, uden dårlig samvittighed.

Hvor pengene typisk går hen

Danmarks Statistik spørger hvert år et udsnit af husstandene, hvad de bruger pengene på. I 2024 brugte den gennemsnitlige husstand, som er på 2,0 personer, 377.034 kr. på forbrug, og enlige under 60 år uden børn brugte 220.745 kr. (Danmarks Statistik).

Bolig er den største post med 32,3 %. Læg mærke til, at Danmarks Statistik regner en lejeværdi af ens egen ejerbolig med, selvom den ikke betales som en regning. Hos den gennemsnitlige husstand er det 45.341 kr. af boligposten, så du kan ikke sammenligne tallet direkte med din egen husleje eller ydelse.

Undersøgelsen deler også forbruget op efter husstandens samlede indkomst. Husstande med en indkomst på 1 million kr. eller mere brugte 17,6 % af forbruget på fritid, restauranter og hoteller, mens husstande under 250.000 kr. brugte 12,0 %. Boligens andel gik den anden vej, fra 40,9 % til 28,2 %.

Det er forskellige husstande og ikke de samme mennesker fulgt over tid, så tallene viser ikke, at den enkeltes forbrug stiger med lønnen. De viser, hvor pengene ender i husstande, der har flere af dem, og forskellen mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe er den samme vej i både 2023 og 2024.

Sådan laver du et budget i fem trin

1. Find din indtægt efter skat. Det er beløbet, der går ind på kontoen, ikke lønnen før skat. Står du med en lønseddel, er det udbetalingen nederst.
2. Gennemgå tre måneders kontoudtog. Så får du både de faste udgifter og de variable med, også dem, du har glemt, som abonnementer og gebyrer.
3. Skriv de faste udgifter ind med det beløb, du betaler. Betaler du el hvert kvartal eller forsikringen én gang om året, skriver du beløbet og vælger, hvor ofte. Skabelonen regner det selv om til pr. måned.
4. Sæt opsparing og investering ind som en fast post. Den står i budgettet ligesom huslejen, så den ikke kun får det, der er tilbage sidst på måneden.
5. Se på resten og opsparingsraten. Er resten negativ, bruger du mere, end du tjener. Er den positiv, kan den fordeles. Gør det igen, hver gang lønnen eller en stor udgift ændrer sig.

Budgetskabelonen

Skabelonen har to faner. Budget samler dine indtægter og udgifter, regner kvartals- og årsbeløb om til pr. måned og viser, hvor stor en del af indtægten der går til opsparing og investering. Lønstigning viser, hvad der sker med en stigning, når den del, du selv vælger, går til investering, før resten når forbruget.

Arket er i Excel-formatet (.xlsx), som også kan åbnes i Numbers og Google Sheets. Du skriver i de sandfarvede felter, og resten regner arket selv. Tallene, der står i det, er eksempeltal for én person, så skriv dine egne ovenpå.

Faste udgifter er der, fælden bider

Skabelonen deler udgifterne i bolig, transport, faste udgifter i øvrigt og daglige udgifter, og opsparing og investering står for sig. Det er ikke for at gøre budgettet pænt. Det er, fordi grupperne opfører sig forskelligt, når lønnen stiger.

Daglige udgifter som mad, restaurantbesøg og tøj følger lønnen, men de er også nemme at skrue ned igen en måned, hvor pengene er stramme. Faste udgifter er sværere. En større bolig, et billån eller en leasingaftale binder dig i år, og et abonnement kører videre, til du selv stopper det. Det er her, en lønstigning bliver til et nyt, højere gulv for, hvad du skal bruge hver måned.

Et godt tjek er derfor at kigge på de faste udgifter, før du siger ja til en ny: Hvor meget af lønstigningen bruger den, og ville du stadig vælge den, hvis lønnen faldt igen?

Havde jeg i stedet brugt overskuddet på aktier, var jeg blevet økonomisk fri flere år tidligere, end jeg bliver nu.

Anton Hoelstad

Tre tommelfingerregler

50/30/20. Elizabeth Warren og Amelia Warren Tyagi foreslog i bogen All Your Worth fra 2005 at dele indkomsten i tre: 50 % til det, du skal have, som bolig, transport og regninger, 30 % til det, du gerne vil have, og 20 % til opsparing (CNBC). Det er en tommelfingerregel og ikke en lov, men den er et godt sted at starte. I skabelonen kan du se din egen opsparingsrate og holde den op mod de 20 %.

Betal dig selv først. Opsparingen går fra, samme dag som lønnen kommer, og budgettet bygges på resten. Det er sådan, skabelonen er bygget: opsparing og investering er en fast post og ikke det, der er tilbage sidst på måneden.

En buffer, før du investerer. Forbrugerrådet Tænk skriver, at du skal have 2-3 månedslønninger stående til uforudsete udgifter, før du investerer (Tænk), og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævner en månedsløn som en tommelfingerregel, nogle sværger til (forbrug.dk). Skabelonen har en post til bufferen under opsparing.

Det andet, jeg ville gøre anderledes

Jeg ville også have investeret meget tidligere.

Spørgsmål og svar

Hvad er luksusfælden?

Det er, når forbruget vokser i takt med lønnen, så du ikke får mere til overs, selvom du tjener mere. Meget af det bliver til faste udgifter som bolig, bil og abonnementer, og de er svære at skære ned igen.

Er budgetskabelonen gratis?

Ja. Du henter den uden tilmelding. Den er i Excel-formatet (.xlsx) og kan også åbnes i Numbers og Google Sheets.

Skal jeg skrive lønnen før eller efter skat?

Efter skat. Et budget handler om de penge, der faktisk går ind på kontoen, og skabelonen regner med beløb efter skat.

Hvor meget af en lønstigning bør jeg investere?

Der er ingen fast regel. Eksemplet her bruger halvdelen, fordi det giver både mere at leve for nu og en investering, der vokser. Det vigtigste er at bestemme andelen, før stigningen kommer, og at vælge en, du kan holde. Prøv dine egne tal i beregneren ovenfor.

Hvorfor gør et højere forbrug mit FIRE-tal større?

Fordi FIRE-tallet er dit årlige forbrug delt med den procent, du regner med at trække ud af formuen hvert år. Med 3,5 % kræver hver 1.000 kr. mere i forbrug om måneden omkring 343.000 kr. mere i formue, før skat.

Hvor stor skal min buffer være?

Forbrugerrådet Tænk skriver 2-3 månedslønninger, før du begynder at investere, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævner en månedsløn som en tommelfingerregel. Styrelsen skriver også, at beløbet afhænger af din øvrige økonomi.

Hvad er 50/30/20-reglen?

En tommelfingerregel fra bogen All Your Worth (2005) af Elizabeth Warren og Amelia Warren Tyagi: 50 % af indkomsten til det nødvendige, 30 % til det, du gerne vil have, og 20 % til opsparing.

Hvad bruger en dansk husstand om året?

I 2024 brugte den gennemsnitlige husstand 377.034 kr. ifølge Danmarks Statistik, og enlige under 60 år uden børn brugte 220.745 kr.. Bolig var den største post.

Hvad er forskellen på faste og variable udgifter?

Faste udgifter er dem, du har aftalt at betale, uanset hvad du gør den måned: husleje, lån, forsikringer og abonnementer. Variable udgifter styrer du selv fra måned til måned, som mad, tøj og restaurantbesøg.