Bilen, jeg ikke ville vente på
Hvorfor en veteranbil ikke strider mod min FIRE-plan, og hvorfor rejsen derhen også skal være sjov.
Af Anton HoelstadOpdateret 13. nov. 2026
Hvis du spørger mig, hvad jeg bruger penge på med glæde, så er svaret bilen, hundrede procent. Det er en grøn Ford Mustang Fastback fra 1967, og den har været min siden sommeren 2025.
Er det så ikke i strid med FIRE at bruge penge på en gammel amerikaner? Det synes jeg faktisk ikke. Jeg har ikke købt en ny sportsvogn, der taber en stor del af sin værdi det første år, men en veteranbil, og en veteranbil bør holde værdien eller stige, så længe man passer godt på den.

Den anden grund handler om tid. Havde jeg ventet, til jeg var fri, ville jeg have været ældre, når jeg fik den, og jeg tror ikke, jeg ville have haft den samme glæde ved den, som jeg har i dag. Jeg synes egentlig allerede, at jeg ventede lidt for længe.
Er det den mest fornuftige FIRE-beslutning, jeg har truffet? Nej, sikkert ikke. Men rejsen derhen skal også være sjov og noget, man nyder, for ellers er livet ret ulideligt, indtil man når målet. For mig går det fint, så længe opsparingen og investeringerne kommer først, og købene kommer bagefter.
Det samme gælder mine ure. Det første købte jeg som en præmie til mig selv efter mit første gode år som selvstændig, og begge mine ure er faktisk steget i værdi, siden jeg købte dem. Køber du noget fornuftigt og passer på det, behøver glæden ikke at koste dig friheden.